23948sdkhjf

Maersk Supply Service går frem i presset marked

Mærsks offshorerederi har øget omsætningen i første kvartal 2018 til trods for, at antallet af oplagte skibe nu er større end for et år siden.

I et marked, der stadig er præget af overkapacitet, har Maersk Supply Service øget sin omsætning i årets første kvartal. 

I forhold til samme periode sidste år er der tale om en fremgang på 25 pct. til 60 mio. dollar. Driftsresultatet (ebitda) er øget til tre mio. dollar i første kvartal 2018 mod et underskud på fem mio. dollar i samme periode 2017.

Fremgangen skal ses i lyset af, at 30 pct. af den globale flåde af offshore-fartøjer stadig er lagt op, skriver Mærsk i sit regnskab for 1. kvartal 2018. Den seneste stigning i olieprisen ændrer ifølge selskabet ikke ved, at markedet er udfordrende.

I Maersk Supply Service er antallet af oplagte fartøjer da også steget til 14 ved udgangen af første kvartal i år. På samme tidspunkt sidste år galdt det blot otte fartøjer. 

Der blev taget levering af to nye fartøjer i løbet af årets første tre måneder. I løbet af 2018 kommer yderligere fire nybygninger til, men det er også planen at afhænde fire ældre fartøjer i løbet af de kommende seks til ni måneder.

Ligesom Maersk Drilling er Maersk Supply Service til salg. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.116