23948sdkhjf

Team Tankers-CEO siger farvel til Nordens bestyrelse

Med opkøbet af svenske Laurin og Anglo-Atlantic på plads træder Team Tankers' CEO Hans Feringa ud af Nordens bestyrelse.

Team Tankers har nu fået opkøbet af de to svenske tankselskaber Laurin og Anggo-Atlantic Steamship Company på plads.

De to selskaber er dog i direkte konkurrence med rederiet Norden, hvor Team Tankers CEO Hans Feringa er medlem af bestyrelsen. Derfor siger Feringa nu farvel til Norden, oplyser Norden i en pressemeddelelse

- For at undgå eventuelle interessekonflikter efter Team Tankers nye akkvisition har Hans Feringa besluttet, at han udtræder af bestyrelsen i Norden. Vi takker Hans for hans værdifulde bidrag til bestyrelsesarbejdet i Norden i det forløbne år, siger Nordens bestyrelsesformand Klaus Nyborg i pressemeddelelsen.

Nordens bestyrelse går nu i gang med at finde egnede kandidater, som kan overtage Hans Feringas plads. Når den eller de personer er identificeret, bliver der indkaldt til ekstraordinær generalforsamling med henblik på at gennemføre valg til bestyrelsen.

Som Søfart tidligere har skrevet, bringer Team Tankers opkøb af de to svenske shippingvirksomheder 15 nye skibe til Team Tankers flåde.

Team Tankers fremhævede i forbindelse med aftalen Laurin for sin kommercielle og tekniske kompentence som MR-operatør, imens Anglo-Atlantic tilfører Team Tankers nogle gode kontrakter og de 15 MR-tankskibe.

Heraf er de seks ejede, tre er på bareboat og seks er på timecharter. Det forventes, at købsoptioner på de tre bareboat-kontrakter vil blive indløst i maj.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111