Martec klar til nye eventyr
Martec i Frederikshavn og Skagen Skipperskole går nu helt nye veje i bestræbelserne at skabe en helt ny uddannelseskombination, som skal øge kendskabet og interessen for de maritime erhverv.
Første step er et maritimt uddannelsessamarbejde mellem Ranum Efterskole og Martec ud fra ideen om, at forberede eleven til at kunne begå sig i en foranderlig og kompleks verden.
Ranum Efterskole College har 450 elever, som både er eventyrlystne og åbne i deres tilgang til uddannelse.
- Intentionen er at er i første omgang at etablere et maritimt Career Related Programme på Ranum Efterskole College i samarbejde Martec. Det er ikke set før i Danmark, og det vil åbne en helt ny mulighed på det maritime område, siger Pia Ankerstjerne direktør på Martec.
Ranum Efterskole College har en vision om at være en international efterskole for unge fra hele verden, med lyst til at udfordre sig selv i socialt fællesskab med fokus på både faglighed, almen folkelig og demokratisk dannelse.
Dette fokus betyder at undervisningen er niveaudelt for alle elever og niveauerne dækker fra 9. klasse til gymnasieniveau. Mange elever arbejder med faget Marine Science og vandsportsaktiviteter bl.a. sejlads, dykning og surf, samt wakeboarding. Det matcher godt med Martecs vision om at være et international anerkendt maritimt og polyteknisk uddannelsescenter.
Samarbejdet går bl.a. ud på at gøre den maritime uddannelses- og karrierevej tilgængelig og interessant for de i forvejen eventyrlystne Ranum Elever.
Den slagne vej vil således være en 9./10 klasse efterfulgt af HF-Søfart, kombineret med et togt med Skoleskibet 'Danmark', eller Den Grundlæggende Maritime Uddannelse - hvorefter vejen er åben til den maritime branche, eller til at læse videre som Skibsfører eller maskinmester.