23948sdkhjf

Hæderspris til Martec-dimittend

Stoltheden er til at tage og føle på, på Martec i disse dage. Med et projekt med den mundrette titel; ”Optimering af TBO på hovedmotor af typen 6L46 på skibet Bro Nordby” excellerede Kenneth i hans afsluttende bachelor-projekt.

- Det er et stort skulderklap, ikke mindst til Kenneth, men også til undervisere, skolen og regionen som en helhed. Vi uddanner maskinmestre såvel som ambassadører for hele branchen. Derfor er vi meget stolte, når vi ser vores bachelorer blive hædret for det store arbejde og engagement, de har lagt i deres uddannelse, siger direktør for Martec, Pia Ankerstjerne.

Projektet gik i al sin enkelhed ud på, at undersøge hvorvidt det er forsvarligt at forlænge perioderne mellem hovedmotoren inspiceres. Tankskibe må ikke lave service på hovedmotoren under lastning og lodsning. Det betyder, at skibet skal tages ud af drift, når motoren skal serviceres ved 36.000 timers drift. Ved at forlænge serviceintervallet til 40.000 timer falder serviceintervallet sammen med fem års docking. Derved undgår rederiet at tage skibe ud af drift, for at servicere hovedmaskineri.

- Der ligger et stort underliggende arbejde bag Kenneths projekt, hvor han især har inddraget sin faglige viden indenfor termiske maskiner, management og økonomi. Især med inddragelse af de økonomiske betragtninger i konklusionen af projektet, blev projektet vurderet af både vejleder og censor som et sikkert 12 tal, siger vejleder på projektet, Niels Ilberg Jacobsen.

Værktøjerne Kenneth har udviklet er er taget direkte i brug af kunden, hvilket også har været udslagsgivende for hæderen. Prisen blev uddelt ved Skibsteknisk Selskabs årlige julearrangement d. 4. december. Med diplomet fulgte en check på 25.000 kroner.

Kilde: Martec

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.298