23948sdkhjf

Esvagt vinder Dong-opgave i Nordsøen

’Esvagt Castor’ bliver afviserskib og mand-over-bord-beredskab på Hornsea 1, den 1.200 mW havmølleprojekt i engelsk sektor

Dong Energy har valgt Esvagt som samarbejdspartner ved etableringen af verdens første offshore vindpark, som bryder 1 gigawatt-barrieren, den godt 1.200 mW store havmøllepark Hornsea 1 ud for Grimsby i engelsk sektor.

Det oplyser Esvagt i en pressemeddelelse.

’Esvagt Castor’ skal arbejde som afviserskib og være mand-over-bord-beredskab under opbygningen af havmølleparken, som aktuelt består af en meteorologimast og en halv snes bøjer. 

- Der venter høj aktivitet i parken de kommende år, hvor parken skal etableres. Det var også især vores evner til at sætte FRB på vandet og redde folk i al slags vejr, som vi er valgt på. Den sikkerhed, vi er garant for, har været udslagsgivende, siger Ib Hansen, Head of Commercial i Esvagt.

Med kontrakten styrker selskabet sin position på det strategisk vigtige britiske marked, hvor man i forvejen har 14 skibe på kontrakt. Bortset fra ’Esvagt Njord’, som er Service Operations Vessel tilknyttet Dudgeon Offshore Wind Farm, er størsteparten af skibene på arbejde i den britiske olie- og gassektor. Med ’Esvagt Castor’ får man nu bedre fat i offshore vindmarkedet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079