23948sdkhjf

Dansk fællesstand oplever øget interesse

Knap 100 virksomheder er samlet på ét stort standområde ved DanFish-messen i Aalborg. Danish Fish Tech Group oplever stor interesse for den måde at netværke på

Eksportnetværket Danish Fish Tech Group står for en stor del af udstillerne, når DanFish

International løber af stablen i midten af oktober. Danish Fish Tech Group hører under Eksportforeningen, som samler danske virksomheder på fællesstande til diverse messer verden over.

DanFish i Aalborg er den niende messe, hvorpå Danish Fish Tech Group deltager med en fællesstand i 2017. De har allerede været i Marokko, USA, Belgien, Norge, Forenede Arabiske Emirater, Skotland, Færøerne samt Island. Fællesstandene på fagmesser har til formål at fremme dansk eksport, og den slags messedeltagelse er populær. 

- Der har været en god tilgang af deltagere på de forskellige fagmesser. Vi oplever en øget interesse og et øget deltagerantal på de tiltag. Det handler også om, at fiskeribranchen og akvakultur har det godt i øjeblikket, siger Head of Group for Danish Fish Tech Group, Martin Winkel.

På DanFish International er over 95 virksomheder en del af den danske fællesstand. Det er en markant deltagelse i forhold til de udenlandske messer. Men med eksportbrillerne på er der også meget at hente på dansk jord.

- Vi inviterer specifikke personer på baggrund af deltagernes ønsker. Der er i forvejen også en del udenlandske aktører, som besøger messen. Der er dermed også meget at komme efter som eksportorienteret virksomhed, siger Martin Winkel. 

En af de mange deltagere på fællesstanden glæder sig over at stå på samme standområde med en lang række andre virksomheder. Industrileverandøren Brammer har valgt den danske fællesstand blandt andet af den grund. 

- Det tiltrækker kunder, som kunne være interessante for os. Det giver synergi. Måske kommer nogen forbi for at snakke med Karstensens Skibsværft, og så falder de over os. Så vi ser det som meget fornuftigt at være lige præcis der, siger direktør Jan Lauritzen.

Brammer var også en del af den danske fællesstand ved Atlantic Fair på Færøerne i foråret.

En væsentlig grund til den øgede interesse er ifølge Martin Winkel også de bånd, der skabes indbyrdes blandt deltagerne på fællesstanden. 

- Vi kan se, der bliver skabt et stærkt netværk mellem deltagerne. De er en del af en større sammenhæng, og der skabes mange relationer, som vedligeholdes på messerne, slutter han.

Den danske fællesstand har i lang tid været et fast tiltag hos Eksportforeningen.

Se mere om messen Artiklen er en del af temaet Danfish.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109