23948sdkhjf

Destroyers styresystem fejlede i kollision

En fejl i ‘USS John S. McCain’s styresystem lå til grund for kollision med MR-tanker ud for Singapore.

En repræsentant fra US Navy fortalte tirsdag til CNN, at et fejlagtigt styresystem bidrog til kollisionen mellem destroyeren ’USS John S. McCain’ og MR-tankeren ’Alnic MC’ natten til mandag.

Man ved endnu ikke, hvorfor besætningen ikke kunne få gang i reservestyringen for at få destroyeren på rette kurs. Der er tidligere meddelt, at besætningen på ’USS John S. McCain’ genvandt kontrollen over styresystemet umiddelbart efter kollisionen.

Ifølge CNN er der også fundet rester af de 10 besætningsmedlemmer, som er savnede efter kollisionen med ’Alnic MC’ ud for Singapores østkyst. Det amerikanske flådefartøj befinder sig i øjeblikket ved Changi Naval Base i Singapore.

Kilde: CNN

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.135