23948sdkhjf

Siemens bygger verdens største flydende vindmøllepark

Verdens hidtil største projekt med flydende vindmøller skal opføres ud for Peterhead på den skotske østkyst på vanddybder mellem 90 og 120 meter.

Det bliver tale om fem styk Siemens-Gamesa 6 MW-vindmøller, som monteres på flydende fundamenter. Selve montagen kommer til at ske i Stord lige syd for Bergen på den norske vestkyst, hvorefter vindmøllerne bliver sejlet til Skotland.

Projektet er et samarbejde mellem Siemens-Gamesa og Statoils Hywind-projekt.

- Siemens Gamesa ser på flydende vindmøller på samme måde, som vi gjorde med offshore vindmølleparker i begyndelsen: Det er et interessant område, der i begyndelsen er et nichemarked. Denne niche kan dog udvikle sig til et stort marked over tid. Det er en niche, hvor vi gerne vil opbygge en stærk position af denne grund, siger Michael Hannibal, CEO for Offshore hos Siemens-Gamesa.

De flydende fundamenter i Hywind-projektet er alle ballast-stabiliseret og fastgjort til havbunden med fortøjningskæder. De to projektpartnere har tidligere testet konceptet med en 2,3 MW-mølle i 2009

Hywind Scotland ventes at være klar til drift i fjerde kvartal 2017.

Læs også
Fred. Olsen byder ind med tonnage til flydende havmølleparker

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126