23948sdkhjf

Dong installerer 2MW batterianlæg i havmøllepark

Anlægget forbedrer ydeevnen og stabiliserer netfrekvensen

Dong Energy vil integrere et 2MW-batterianlæg i sin havmøllepark Burbo Bank for at levere frekvensrespons.

Det er ABB, der skal levere batteriet , der ventes at være installeret inden årets udgang.

Frekvensrespons
Vindkraft- og batterihybridanlægget skal levere frekvensrespons med henblik på at stabilisere netfrekvensen og opretholde driften i elnettet.

Frekvensrespons er en mekanisme, der anvendes af den britiske systemoperatør, National Grid, til at styre stabiliteten i elnettet. Netfrekvensen er en kontinuerligt skiftende variabel, som skal forblive tæt på 50 Hz. Hvis frekvensen afviger fra denne grænseværdi, påvirker det alt, der er tilsluttet elnettet - lige fra husholdningsapparater til kraftværker. Evnen til at øge eller reducere udladninger af aktiv effekt gør det muligt for nettet at reagere hurtigt på frekvensændringer.

- I takt med at Storbritianniens energimix forandrer sig, vil det kræve mere fleksibilitet at sikre en stabil energiforsyning. Jeg ser frem til at følge, hvordan Dong Energys løsning med at forbinde et batteri med en havmøllepark vil bidrage til, at vi kan reagere på operationelle udfordringer og holde frekvensen på 50 Hz i Storbritanniens elsystem, siger Richard Smith, leder af Network Capability hos National Grid.

Det er første gang, et batterianlæg, som leverer frekvensrespons til elnettet, integreres i en havmøllepark.

Udnytte teknologiske nyskabelser
Ud over at levere frekvensrepsons øger batterianlægget på 2MW Burbo Banks ydeevne, der i forvejen er på 90 MW. 

- Vi er rigtig glade for at kunne bruge batteriteknologi til at vise, hvordan dette vindkraft- og batterihybridanlæg fungerer. Med otte eksisterende havmølleparker i Storbritannien og yderligere fire under opførelse forventer vi at udnytte yderligere teknologiske forbedringer og nyskabelser og sikre, at Dong Energy understøtter stabiliteten i elnetsystemer, i takt med at produktionskapaciteten bliver renere og mere bæredygtig, siger Ole Kjems Sørensen, Senior Vice President i Partnerships & Asset Management i Dong Energy.

Havmølleparken Burbo Bank har været i drift siden 2007 og kan forsyne op til 80.000 britiske husstande.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.224