23948sdkhjf

Dong regner stadig med at sælge olie- og gasbutik i år

Olie- og gasdivisionens indtjening i Dong Energy voksede kraftigt i første kvartal, men det får ikke energiselskabet til at droppe sine salgsplaner.

Divisionen har været til salg i et halvt år, og det er fortsat planen at komme af med den inden nytår, bekræfter Dong i forbindelse med sit regnskab for første kvartal.

Driftsresultatet før af- og nedskrivninger, EBITDA, i divisionen blev mere end fordoblet til 2449 mio. kr., hvilket dog i høj grad skyldtes særlige poster.

Salgssnak om Dong Energy
Dong regner stadig med at sælge olie- og gasbutik i år

Dong åbner for fusion som mulig olieløsning

Dong og Mærsks fusionsnak er gået i hårdknude

- Dong kan få tocifret milliardbeløb for olie og gas

Schweizisk kemiselskab rygtes som køber af Dongs olie

- Vi glæder os over, at olie og gas leverer et rigtig, rigtig stærkt driftsresultat, men det ændrer overhovedet ikke ved vores holdning til, at olie og gas ikke skal være en del af Dong Energy i fremtiden, siger finansdirektør i Dong, Marianne Wiinholt.

- Vores fokus er på den grønne omstilling, og der passer olie og gas ikke ind, og vi investerer heller ikke i nye reserver. Derfor skal vi finde en ny ejer til forretningen, som er en god og sund forretning, fortsætter hun.

Finansdirektøren siger, at processen med at frasælge olie og gas følger planen:

- Vi forventer fortsat, at vi har solgt vores olie- og gasforretning inden året er omme, fastslår Marianne Wiinholt.

Olie- og gasaktiviteterne øgede omsætningen 7 pct. til 2845 mio. kr. i kvartalet takket være en stigning i olieprisen, da produktionen faktisk dykkede med en fjerdedel. Divisionen er opført som "ophørende aktiviteter" i regnskabet.

A.P. Møller-Mærsks Maersk Oil har været rygtet blandt de mulige købere af Dongs aktiviteter, men ingen af selskaberne har villet kommentere en eventuel handel.

/Ritzau/Finans

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.182