23948sdkhjf

Statens olieaftale kan ende med milliardnedtur

Statens olieaftale med A.P. Møller-Mærsk kan ende som en milliardfiasko. Analysechef i tænketanken Cepos Otto Brøns-Petersen mener, at staten agerer som spekulant og bærer den risiko, som oliebranchen ikke selv ønsker at løbe, skriver Børsen mandag.

- Reelt gambler staten mod markedet. Og det er bestemt ikke normalt, at staten agerer sådan, siger Otto Brøns-Petersen til Børsen.

Skal finansminister Kristian Jensen få ret i sin prognose, om at Nordsøaftalen og genopbygningen af Tyra-feltet skal give staten ekstra 26 mia. kroner i statskassen frem mod 2042, skal olieprisen mere end fordobles til 110 dollar per tønde.

Bliver olieprisen, hvor den er, vil staten derimod ikke få noget for den skatterabat på 3,5 mia. kroner, der er aftalt med A.P. Møller-Mærsk og de øvrige olie- og gasselskaber i Nordsøen for at få renoveret Tyre-feltet. Først ved en stigning i olieprisen på omkring 40 procent får staten de 3,5 mia. kroner igen.

/Ritzau/Finans

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204