23948sdkhjf

Debat: Lav vækst og anti-globale reaktioner kræver koordineret handling

Regional europæisk lovgivning passer dårligt med at drive søfart i en global kontekst, skriver Niels Smedegaard, DFDS-topchef og formand for ECSA, i et debatindlæg i Søfart
For tiden vokser de anti-globale følelser, og globaliseringen får skylden for tab af arbejdspladser, stigende ulighed mv. Verdenshandlen har da også været ramt af nedgang, men at vende sig væk fra en fri og åben handel vil kun uddybe og forlænge nedgangen til skade for alle.

I åbne økonomier er der flere muligheder for alle. Det gælder ikke mindst europæisk shipping. For Europa har søtransport været en katalysator for økonomisk udvikling og velstand i hele kontinentets historie. 80 procent af verdenshandelen sker på skibe, og europæiske rederier kontrollerer 40 procent af dem.

Det gav ifølge en undersøgelse fra 2015 basis for 620.000 arbejdspladser, og uden søfarten vil europæisk BNP være samlet 137 milliarder Euro lavere.

Derfor opfordrede vi, på ECSA’s (The European Community Shipowners’ Associations) nylig afholdte European Shipping Week i Bruxelles, EU og skibsfarten til at øge indsatsen for at vise fordelene ved åbne markeder og sikre, at de forbliver åbne.

Behov for koordineret strategi
Mere end nogensinde før har vi brug for, at europæiske politikere engagerer sig i globalt koordinerede strategier med fokus på åben handel. Og en global orienteret shippingstrategi må tage udgangspunkt i, at søfarten er kernen i shippingindustrien.

Tidligere forsøg på at udvikle en politik for et europæisk cluster har været for bredt orienteret, for søfarten er og bliver forudsætningen for havne, udstyrsproducenter, værfter, servicevirksomheder mv.
Strategien må bygge på EU’s styrker. EU har de rette redskaber til at forblive verdensmester i fri og fair handel. Her er der brug for mere Europa, ikke mindre.

Jeg håber derfor, at EU-politikere og alle andre interessenter kan og vil arbejde sammen om en langsigtet, fælles og ambitiøs strategi for europæisk shipping – et emne der er på agendaen, når EU-beslutningstagere om kort tid mødes med shipping på Malta, hvor vi sammen har en gylden mulighed for at fremtidssikre shipping som en stor og voksende bidragyder til fornyet vækst og velstand i Europa.

Lavere tonnagevækst i EU
I Bruxelles offentliggjorde ECSA en undersøgelse lavet af Deloitte for at sammenligne EU’s rammer for shipping med fem shippingcentre: Singapore, Hong Kong, Dubai, Shanghai og Vancouver.

Den viste, at EU har en høj konkurrence-dygtighed med gode skattevilkår, gode sociale forhold, kvalitetsregistre og højt kvalificerede medarbejdere – alt sammen noget, der understøtter EU’s status som attraktiv base for søfartsvirksomheder.

Men den viste også, at EU-tonnagens vækst er lavere end de øvrige centres, og at EU står over for tilbagegang i verdensflådens andel af skibe under EU-flag. Derfor er der brug for at sikre, at EU’s søfartspolitik passer ind i en global konkurrenceverden.

Og regional, europæisk lovgivning passer dårligt med at drive søfart i en global kontekst. Et godt eksempel er direktivet om den europæiske Emission Trading System, der sætter grænser for emission af drivhusgasser på tværs af brancher. Det er i øjeblikket ved at blive gennemgået på EU-plan. Shipping blev ikke medtaget i det oprindelige direktivforslag, og sådan bør det forblive, så vi kan fortsætte med at forbedre EU’s konkurrenceevne som basis for international skibsfart.

Global løsning nødvendig
Naturligvis skal shipping sammen med alle andre industrisektorer være en del af den globale løsning på drivhuseffekten. Vi har pligt til at reducere emissionerne fra skibe med løsninger, der er både ambitiøse og realistiske.

Men det er vigtigt, at det sker i en global kontekst og gælder for alle skibe, så vi fortsat kan sikre lige vilkår. Og der er en stærk vilje i IMO til at etablere en ensartet global CO2-regulering. Bl.a. blev der, som svar på klimaaftalen fra COP21 i Paris, i oktober 2016 indgået en IMO-aftale om en arbejds- og tidsplan for CO2-reduktioner i den internationale skibsfart.

Fra 2018 vil store skibe, der anløber EU-havne, ifølge EU’s MRV-forordning være forpligtet til at overvåge, rapportere og kontrollere CO2-emissioner. Det vil give os et reelt grundlag for at fastsætte realistiske mål.

Vi bør nu alle fokusere på at gennemføre reglerne og sørge for, at de er på linje med IMO-systemet, så europæisk skibsfart er omfattet af et enkelt system, på en effektiv måde og uden dobbeltarbejde.

Regionale ordninger, der ikke er på linje med IMO-rammerne, vil skade Europæisk shipping og i sidste ende os alle.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.676