23948sdkhjf

Omstrukturering koster hos A2Sea

Grundstødte Sea Worker har også bidraget til røde tal på bundlinjen.

Omsætningen hos installationsfirmaet A2Sea er faldet stødt siden 2012 og landede i 2016 på 650,7 mio. kr., mens resultatet på bundlinjen skal læses i røde tal: -221,2 mio. kr før skat og -85,6 mio. kr. efter skat.

A2Sea skriver i sin ledelsesberetning i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet, at der er to årsager til det forringede resultat: den grundstødte jack-up-pram Sea Worker og den omstrukturering selskabet i gangsatte i marts 2016.

Constructive Total Loss & omstrukturering
På en transport fra Frederikshavn til Esbjerg i slutningen af januar 2016 stødte jack-up-prammen Sea Worker på grund ud for Nymindegab, Det viste sig hurtigt at det ikke var muligt at bjerge Sea Worker og prammen blev hurtigt erklæret constructive total loss.

A2Sea arbejder stadig på at fjerne vraget. Et arbejde der vil være fuldført med udgangen af 2017.

I marts 2016 lancerede A2Sea en plan for omstrukturering af virksomheden med det formål at tune ind og skærpe fokus på kerneforretningen. Planen involverede fyringer af ansatte og frasalg af både fartøjer og materiel.
Med udgangen af 2016 har man iværksat samtlige elementer i omstruktureringsplanen, som man er tæt på at have fuldendt.

Forventninger til 2017
A2Sea har tidligere luftet, at man havde forventninger til et positivt udkomme i 2016, men det er altså ikke lykkedes og ledelsen betegner da også resultatet for 2016 som utilfredsstillende.

Ikke desto mindre forventer ledelsen et bedre resultat 2017 sammenlignet med 2016, da man er gået ind i året med en fuld ordrebog.

A2Sea er en del af Dong Energy, mens Siemens International Holding har en mindre aktieandel i selskabet.

A2Sea
t. kr. 2016 2015
Nettoomsætning 650.697  785.567 
Ebitda 119.821 305.869 
Ebit -224.747  39.842 
Resultat før skat -221.243  -94.868 
Resultat -85.563  -105.326 
 Egenkapital 1.997.338  2.083.237 
 Antal ansatte 297  407 
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094