23948sdkhjf

A2Sea færdig med første opgave på engelsk vindmøllepark

'Sea Challenger' har installeret den første af 67 styk 6MW vindmøller på Dudgeon Offshore Wind Farm
Lørdag den 7. januar blev den første af 67 styk Siemens 6MW vindmøller installeret på den engelske offshore vindmøllepark Dudgeon Offshore Wind Farm.

A2Seas fartøj 'Sea Challenger' stod for opgaven sammen med Statoil og Siemens.

De næste måneder skal fartøjet installere resten af vindmøllerne, som bliver udskibet fra Green Port Hull i England. Det er første gang, at havnen er base for udskibning af vindmøller til en offshore vindmøllepark.

- Vi har stor erfaring med at håndtere Siemens 6MW vindmøller, men det kan ikke gøres uden godt teamwork. Det er godt igen at arbejde sammen med Siemens, men også at forny samarbejde med Statoil, som startede på deres første offshore vindprojekt Sheringham Shoal, og nu fortsætter på Dudgeon-projektet, siger Jens Frederik Hansen, A2Seas CEO.

'Sea Challenger' har siden den 1. februar 2016 fungeret som hotelskib på opgaven. Fartøjet er sat op på 20 meter over havoverfladen og huset 80 personer inkl. A2Seas besætning.

Dudgeon Offshore Wind Farm er ejet af Statoil (35 procent), Masdar (35 procent) og Statkraft (30 procent). vindmølleparken ligger 32 kilometer ud for kystbyen Cromer i det østlige England.

Kilde: A2Sea
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096