"Vi er ude og banke rust af"
I efteråret var der voldsom ballade om fregatten ’Niels Juel’, der skulle på værft i Estland. Siden kom den på Fayard, og i sidste uge var den på øvelse for første gang siden. Søfart var med, da udstyr og materiel blev optimeret
En kort diskussion er netop slut, og officeren nikker.
- Ok, fint, siger ’searideren’. Han smiler og kigger officeren i øjnene med et mildt blik, inden han går videre.
Ugens første øvelse er just overstået, og den gik ikke helt efter planen. ’Niels Juel’ har været på værft, og det er første gang siden maj, man har øvelse med searidere om bord. Besætningen er en anelse rusten, erkender de. Men det er normalt på nuværende tidspunkt. Og siden seariderne er dem, der planlægger og inspicerer øvelserne på Søværnets skibe, er det deres opgave at påpege mangler, så man kan optimere alt om bord.
Seariderne har planlagt de ødelæggelser, der sker under øvelserne, og som besætningen skal reagere bedst muligt på. Og trods udfordringer undervejs er resultatet godkendt.
’Niels Juels’ hjerte
Fregatten ligger i Kattegat, lidt nord for Sjællands Odde, ved et træningsområde for Søværnet. Vi er afsejlet fra Flådestation Korsør dagen inden i mildt vejr. Og vi er nu landet i o-rummet, eller operationsrummet - hjertet i skibet, som mændene kalder det. Broen, der ligger en etage over, er langt mindre bemandet, men dog med kompetente officerer, mens kaptajnen og omkring 40 andre søfolk står og sidder i o-rummet ved de mange skærme.
De får seancen til at ligne en film om cyber-war under selve øvelsen. Heftig aktivitet, lejlighedsvise råb, der efterfølges af hidsige manøvrer, som får skibet til at krænge, så vi undgår misilerne.
- Brace brace brace, lyder det heftigt i højtalerne, når et missil er på vej ind. Hold fast, op på tæerne. I o-rummet ved de, hvad der skal gøres, når systemerne sætter ud. O-rummet er et af de eneste steder på skibet, hvor Søfart har fået forbud mod at filme eller tage foto. Desværre. Rummet er jo spektakulært. Stort, fyldt med gear og tydeligt armeret i tilfælde af et ’hit’. Det ligner lidt en førerbunker.
Da øvelsen er slut, tager folkene deres masker af, lægger headseattet; begynder at vandre rundt mellem hinanden og diskutere, hvordan øvelsen gik. Hvordan kan vi blive bedre?
Klassisk øvelse
Efter seancen møder Søfart den searider, der havde en mindre diskussion med en af Niels Juels officerer. Han hedder Martin R. Jessen, er ’training officer’ fra Søværnets skole og bindeled mellem skibet og 2. eskadre. Og han er fortrøstningsfuld på skibets vegne.
- Øvelsen gik ok i forhold til, at der har været en længere stilstandsperiode. Det var ikke perfekt, men vi så, at alt det, de har lært igennem andre træninger, rent faktisk hænger ved, siger Martin R. Jessen og uddyber sin egen rolle:
- En searider er en specialist, der kommer ud og bedømmer de specifikke områder på en enhed, f.eks. en maskin-searider, der har fokus på en mekanisk operation. Eller en taktisk searider, der har fokus på, hvordan man agerer på indkomne missiler, fly og andre trusler, forklarer Martin R. Jessen.
En af de højeste officerer på selve skibet er Thomas Ackermann. Han er våben og elektronikofficer og øverste officer i våbendivisionen om bord. Han er dermed divisionsofficer. Han er desuden del af den seks-mands store ledelsesgruppe, inklusiv kaptajnen og NK - næstkommanderende. Søfart møder ham i hans kahyt på det vuggende hav.
- Vi øver, at vi er ude i en ekstern situation. Dermed er der nogle trusler, vi nedkæmper, forklarer han og beskriver, hvad man er ved at bygge op til:
- Denne uge er det bløde aftræk til, at vi skal til Tyskland og dernæst England og træne sammen med seariders fra de to lande, som kommer og inspicerer. Særligt englænderne er dygtige og krævende.
I Tyskland har man meget internt med havari etc. - og de trykprøver alle aspekter af et krigsskib, også kabyshygiejne etc., forklarer han.
En kriger kommer forbi
- Der har vi en kriger!
En udkigspost på broen har fået øje på støtteskibet ’Esben Snare’ under den blå himmel. Støtteskibene er en anelse større en fregatterne, men har mindre ildkraft. ’Esben Snare’ driver kort efter op på siden af ’Niels Juel’. En gummibåd bliver sat i søen, og den bevæger sig hastigt over mod fregatten, hvor den glider ind langs siden, mens bølger dovent dasker op ad skroget. Så bliver gummibåden hevet om bord, og ’Niels Juels’ næste øvelse samme eftermiddag er et par specialister rigere.
’Esben Snare’ forsvinder langsomt i det fjerne. Sjællands Odde er dansk farvand.
I NATO har den danske flåde ry for at kunne servicere sine skibe med få mænd. Det skyldes, at hver mand ofte har flere roller. Og her er kabyssen et påfaldende eksempel:
Vi finder kokken Dennis Duus lige inden frokost. Han har travlt i kabyssen, hvor de er i fuld gang med at lave mad til besætningen. Kokkene iler rundt mellem hinanden, mens maden damper i gryderne. Dennis Duus finder imidlertid et minut til Søfart, hvor han fortæller, at han ikke ’bare’ er kok.
- Vi er også en del af beredskabet, og jeg er konstabel. Jeg er en af dem, der forsvarer os, når kanoner og missiler ikke kan - altså med maskingeværet. Eksempelvis hvis små hurtigtgående både skal elimineres på tættere hold, forklarer han, inden han uddyber sin anden rolle:
- Vi er I fuld gang med at lave fiskefilet til 135 mennesker. Den største udfordring i kabyssen er sgu nok når det er hårdt vejr. Så skal vi stå og skære kød ud, mens det gynger, og når vi har øvelse skal vi til tider pludselig smide alt, hvad vi har i hænderne. Og bare give den gas, siger kokken.
3 spørgsmål til kaptajn Lars Holbæk
Hvad har I lavet på øvelsen i Kattegat?
- Vi er ude og banke rust af. Niels Juel har efter en lang fase fra 2014, hvor vi blev operative, deltaget i øvelsessejlads og har modtaget og afgivet besætninger til andre af Søværnets enheder. For et par måneder siden har vi så fået et hovedeftersyn på Fayard, men også ved Flådestation Korsør, hvor vi har gennemgået en masse test. Nu er vi ved at finde tilbage i vores faste rutiner, så vi kan komme videre i vores uddannelse og træning.
Hvad er målet?
- Niels Juel er under opbygning, og det er meningen, at vi på et tidspunkt skal blive gode nok til at indgå i NATO’s strukturer under den såkaldte Nato Response Force.
Hvad er den største udfordring?
– Den største udfordring er at få sammenkørt det hele, dels at få materiellet op at køre, så vi når det niveau, det er nødvendigt for at indgå i en skarp operation. Dels at få uddannet folkene tilstrækkeligt. Det handler om at sammenkøre materiel og personel, så det går op i en højere enhed.
FAKTA - ’Niels Juel’
Niels Juel er den senest søsatte af tre fregatter i Iver
Huitfeldt-klassen (søsat 2011)
Længde/bredde: 138,7 / 19,8 m
Dybgang: 4,56/6,45 m
Deplacement: 5.462/6.645 ton
Besætning: Mindst 101 personer, maksimalt 165 personer
Max fart: 28 knob (52 km/t)
Aktionsradius: ca. 9.000 sømil (ca. 16.600 km)
Bevæbning: Harpoon sømålsmissiler, ESSM luftmålsmissiler, Lockheed Martin ,multimissillauncher, 76 mm maskinkanon,
35 mm maskinkanon, MU 90 antiubådstorpedo, 12,7 mm
tungt maskingevær + 1 helikopter
Tilhørsforhold: 2. Eskadre med base ved Flådestation Korsør
Kilde: Søværnet
