23948sdkhjf

Danish Maritime Fair lægger fra land

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen åbnede årets Danish Maritime Fair i København
Med Søværnets Tamburkorps som festlig indledning, blev årets Danish Maritime Fair i dag skudt i gang.

I lighed med sidste år holder messen til i højloftede lokaler i det gamle Lokomotivværksted i Københavns Sydhavn. Det er tredje gang, messen finder sted, og den tiltrækker såvel udstillere som gæster fra store dele af verden.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen var hovedtaler ved åbninen af Danish Maritime Fair. Ministeren lægger vægt på, at begivenheden sætter Danmark på det blå verdenskort:

"Det Blå Danmark har stor betydning for økonomisk vækst og beskæftigelse i hele landet. Men den maritime sektor står overfor væsentlige udfordringer, og derfor er det vigtigt, at vi har fokus på at fastholde og styrke vores danske maritime styrkeposition," udtaler ministeren.

Konferencer parallelt med messen

Parallelt med messen afholder Transportøkonomisk Forening (TØF) Havnekonferencen 2016, mens Danish Maritime Technology Conference finder sted i tilstødende lokaler.

Danmarks Rederiforening har i år valgt at bakke op om Danish Maritime Fair ved at deltage med en Shipowners’ Lounge, hvor flere rederier holder til. Her kan deltagerne blandt andet teste deres viden om dansk skibsfart og blive klogere på de danske rederiers løsninger på miljø- og klimaudfordringer.

Messen er åben kl. 9 til 17 tirsdag til torsdag i denne uge.

Læs mere om Danish Maritime Fair her

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099