Læsøfærge ramte nyt molehoved i Frederikshavn
Margrete Læsø måtte returnere til havnen i Frederikshavn efter påsejlingen
Færgen sejlede fra Frederikshavn klokken 07.50 på vej til Læsø, men returnerede til Frederikshavn umiddelbart efter påsejlingen.
For øjeblikket ligger 'Margrete Læsø' ved færgelejet i Frederikshavn Havn, hvor man er ved at undersøge, om der er trængt vand ind i bulpstævnen, der ramte et af de nye molehoveder.
Det er uvist om, og i givet fald hvornår, 'Margrete Læsø' kan sejle igen.
Ifølge havnevagten er Søfartsstyrelsen om bord på 'Margrete Læsø' og i gang med at undersøge skaden.
Havnens personale er ude for at undersøge skaden på det påsejlede molehoved.