23948sdkhjf

Nordmark etablerer fabrik til offshore møllekomponenter i Cuxhaven

Nordmark Maskinfabrik investerer nu mere end 100 mio. kroner i etableringen af en ny fabrik i Cuxhaven. Virksomheden har netop underskrevet en flerårig leverandøraftale med Siemens i den nordtyske havneby.
Nordmark Maskinfabrik starter nu bearbejdning af vindmøllekomponenter i den nordtyske havneby Cuxhaven, hvor Siemens er ved at etablere sin fremtidige produktionsplatform til havvindmøller. Det meddeler virksomheden i en pressemeddelelse.

Nordmarks investering i den nye fabrik er på godt 100 mio. kroner og kommer til at bestå af produktionsfaciliteter på cirka 5.000 kvadratmeter. Når fabrikken er færdig, vil den beskæftige cirka 35 fortrinsvis tyske medarbejdere. I startfasen vil der dog være behov for en del dansk arbejdskraft for at sikre kvalitet, teknologioverførsel og know-how:

”Alle produkter i kontrakten med Siemens er produkter, som vi kender godt i forvejen, og som vi har mange års erfaring med at producere. Vores speciale er netop produktion af de helt store støbte og svejsede komponenter til offshoremøller, og vi er den eneste leverandør, der har en komplet produktportefølje målrettet havvindmøller. Det er en af årsagerne til, at vi er blevet inviteret, og vi ser det som en gylden mulighed for at fremtidssikre vores virksomhed,” siger Morten Mørk videre.

Kilde: Nordmark Maskinfabrik
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095