23948sdkhjf

Samsø-Aarhus Expressen igen ramt af motorproblemer

Færgen ’Issehoved’, der blev indsat primo juni efter flere års forberedelse og oprettelse af et aktieselskab, har den sidste tid været ramt af problemer.
Eksempelvis har der være ballade med styresystemet og en knækket skrueaksel. Nu er den gal igen.

”Vi har fået problemer med styrbords skrueaksel. Alle afgange aflyses foreløbig frem til og med søndag d. 17. juli,” oplyser rederiet på Facebook.

'Issehoved' var ude af drift i næsten to uger fra slutningen af juni, og er nu angiveligt ude af drift frem til weekenden.

Forud for indsættelsen har katamaranfærgen gennemgået en større modernisering hos Faaborg Værft. Her er der bl.a. etableret ekstra udvendigt agterdæk, så der er plads til et stort antal cykler.

Fra Aarhus midtby

Ruten Aarhus-Sælvig på Vestsamsø har ellers haft en pæn start med mange gæster. Det skyldes formentlig, at ’Issehoved’ sejler direkte fra Aarhus Havn, og ikke fra Hou syd for Aarhus, som det kommunale rederi gør.

Man skal dog stadig til Hou, hvis man skal have bilen med, men mange tager cyklen med om bord fra det centrale Aarhus og cykler rundt på Samsø.

'Issehoved' er i øvrigt indkøbt fra det norske selskab Fjordcharter Norway. Der er tale om en aluminiumskatamaran-hurtigfærge, bygget i Norge i 1991. Dens oprindelige servicefart har været på 26 knob, men ved Samsø-Aarhus Expressen opererer den med neddroslet servicefart på omkring 20 knob. Passagerkapaciteten er på 98.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.102