Houston-lodser bestrider NTSB’s kollisionsrapport
NTSB's rapport bestrides af lodsen, som peger på forringet motorkraft som skyld i ulykken.
Rapporten konkluderer som tidligere beskrevet i Søfart, at manglende kommunikation, utilstrækkelig indsats fra bulkerens broteam og manglende styr på skibets bevægelser ledte til manglende kontrol over ’Conti Peridot’, som derefter sejlede ind i siden på ’Carla Mærsk’ med udslip af ca. 2.278 tons giftigt brandadditiv, forurening og blokering af kanalen til følge.
"Effektive broprocedurer kan udgøre forskellen mellem et near-miss og et tragisk uheld, og dette gælder især i den smalle og tætpakkede Houston Ship Channel,” sagde NTSB-formanden Christopher Hart i en udtalelse den 7. juni.
Men George C. "Chris" Reeser, som var lods på ‘Conti Peridot’ den pågældende dag, sagde til the Houston Chronicle, at ‘Conti Peridot’ var kendt for at være svær at styre under normale omstændigheder og havde reageret trægt under transitten – og han havde tabt fart lige inden kollisionen, selv om han havde beordret mere kraft på propelleren. Reeser peger på et skift til ultra low sulphur fuel for motorerne som skyld i den forringede motorkraft.
Steve Nerheim, director for the Coast Guard's Houston/Galveston Vessel Traffic Service, sagde til the Chronicle, at myndighederne allerede er ved at undersøge en serie episoder med forringet motorkraft på kanalen. Der skete 14 kollisioner i the Houston Ship Channel i 2015, dobbelt så mange som i 2014 – og de seneste tre år har gennemsnitligt 60 skibe om året rapporteret om forringet fremdrift.
Læs også:
Lods får skylden for kollision i Houston Channel