23948sdkhjf

Kystredningstjenesten opgraderer på tre stationer hen over sommeren

Der bliver bygget nyt i Kystredningstjenesten, som denne sommer kan holde åbning for ikke mindre end tre nye stationer.
Den 10. juni blev den første af tre nye danske redningsstationer indviet. Det foregik i Østerby på Læsø, hvor den gamle redningsstation har gennemgået en større ombygning. Ombygningen er så omfangsrig, at stationen nærmest er at betragte som ny. Det skriver Forsvaret på deres nyhedssite.

Der er blandt andet kommet varme i hallen, hvor redningsfartøjerne opbevares, og der er bygget nye lokaler til redningsfolkene, hvor de har overblik over kysten.

Jeg tror faktisk, vi har Læsøs bedste udsigt nu, siger Kim Rulle, der er stationsleder på Østerby redningsstation.

Ordentlige forhold

I løbet af sommeren bliver to andre redningsstationer også indviet. Der er tale om de spritnye redningsstationer i Skagen og i Rønne. Den nye redningsstation i Skagen bliver indviet den 12. juli, men det er stadig uvist, præcist hvornår Rønnes nye redningsstation står klar.

”Vi prioriterer, at både vores fuldtids- og rådighedsansatte i Kystredningstjenesten kan arbejde i de bedst mulige rammer. Derfor var det glædeligt, at Forsvaret reagerede så hurtigt, da det blev konstateret, at der skulle forbedringer til, før at arbejdsmiljøet kunne blive godkendt af Arbejdstilsynet,” siger chef for Kystredningstjenesten Tim Lillelund.

Gode råd

På Læsø, hvor det hele står klart og nyåbnet, bruger kystredderne den næste tid på at få flyttet alle ting på plads. Der er nemlig stadig lidt tomt i de nye lokaler, hvor ikke engang computerne er sat til endnu.

”Vi er rigtig glade for de nye lokaler. Jeg er også overrasket over, hvor hurtige de har været fra start til slut. Jeg tror, det har taget lige omkring et år. Nu glæder vi os bare til at flytte rigtig på plads,” siger Kim Rulle.

Kilde: Forsvaret/Ida Suhr Birkemose
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094