Intet vand i trafikforlig
Maritime ideer udeladt.
Der var ingen maritime nyheder at komme efter i det nye trafikforlig, regeringen har indgået med Enhedslisten og Dansk Folkeparti. End ikke en ny broforbindelse blev der i henhold til forligsteksten plads til.
Trafikforliget sigter først og fremmest mod at sikre nye takstnedsættelser for brugere af den kollektive trafik. Herunder bl.a. til unge under uddannelse. Videre er der fokus på bedre betjening af kollektivtrafikken i yderområderne og især på en forbedring af togtrafikken mere generelt. Både hvad angår den landsdækkende og den regionale trafik og bytrafikken med letbaner.
Totalt skal der ifølge forliget afsættes 500 mio. til takstnedsættelser og andre 500 mio. kr. til investeringer.