Ny feederrute fra Aalborg
Rederiet X-Press Container Line står bag ny rute, der fra august er på vej til at starte op ud af Aalborg. Havnen kobles på en rute, der går mellem Göteborg i nord og Gijon-Bilbao i Spanien i syd – med Rotterdam og Le Havre som mellemstationer.
Agent for X-Press Container Line bliver svenske Melship, der i forvejen står som agent for rederiet i Sverige. Melship forventer at etablere kontor i Aalborg snarest.
I Aalborg ventes specielt kunder som Royal Arctic Line og Agri-Norcold A/S at nyde godt af den forlængede arm til de store containerhubs som Rotterdam – især med henblik eksport af seafood fra Nordatlanten.