23948sdkhjf

Hurtigfærge mangler tilladelse

Kattegat-Ruten har ikke tilladelse til at sejle med hurtigfærgen »Dolphin Jet« på Kalundborg-Aarhus ruten.
Sejladstilladelsen er stadig under behandling hos myndighederne, skriver dagbladet Nordvestnyt.

Kontorchef Lars Gerhard Nielsen i Søfartsstyrelsen vurderer, at der godt kan gå 14 dages tid, før tilladelsen er klar.
 
"Men det er et rent gæt," understreger han over for avisen.

I øjeblikket ligger sagen hos Naturstyrelsen og Kystdirektoratet.

Naturstyrelsen har bedt om supplerende oplysninger fra rederiet om færgens mulige påvirkning af Kalundborg Fjord, der er et Natura 2000-område.

Og Kystdirektoratet har i to omgange bedt om yderligere oplysninger for at få helt styr på, hvilke bølger skibet genererer i vandet, og hvordan de påvirker kysten i Kalundborg Fjord.

Det oplyser kommunikationschef Ole Navntoft fra Kystdirektoratet i Lemvig til dagbladet Nordvestnyt.

Nordvestnyt har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Kattegat-Ruten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094