23948sdkhjf

Esbern Snare med i amerikansk fejring af 1812-krigen

Under et seks dages ophold i Norfolk, Virginia, deltog SOK-skibet Esbern Snare i amerikanernes festligholdelse af 200-året for krigen mod briterne i 1812.

I et uddrag af rejsebrevet fra Esbern Snare, skriver der blandt andet om dagene i Norfolk:
 
”Under indsejlingen op gennem Chesapeake Bay dannede alle skibene parade med besætningerne i fineste hvide paradeuniform. Der blev saluteret for byen, inden Esbern Snare vendte rundt for at lægge til ved den tildelte kajplads. Desværre ikke så tæt på ”down town” som flere af de andre enheder. Det blev afhjulpet af, at amerikanerne stillede et hav af de, også i Danmark kendte, store gule skolebusser til rådighed, gratis for alle besætninger. Disse busser kørte konstant i pendulfart mellem alle skibene.”
 
Hver dag, fra middag til omkring klokken 20, havde offentligheden adgang til rundvisning på skibet, og besætningen var imponeret over hvor mange der kom på besøg.
 
”Vi havde bemandet med ekstra personel til at varetage denne funktion, så vagtholdet kunne passe de vanlige skibsopgaver. Vi synes selv, at det var en stor succes. På en så stor flådebase som Norfolk må man jo forvente et vist kendskab til den maritime verden, og derfor kan vi også godt tillade os at sole os i den ros, der blev os tildelt af de mange besøgende.”
 
Esbern Snare er siden ankommet til Baltimore, Maryland 13. juni.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.13