Shipping.dk byder international dansker velkommen i bestyrelsen
Shipping.dk bemærker i forbindelse med indtrædelsen af Flemming Dalgaard i bestyrelsen, at det sker som et led i at udbygge og styrke Shipping.dk's position på markedet, hvor man opererer inden for skibsklarering, befragtning, linjefart og krydstogt – foruden at være involveret i generel transport- og logistikvirksomhed.
Flemming Dalgaard skal ifølge USTC-ejer og direktør Torben Østergaard-Nielsen styrke Shipping.dk som international profil, hvor selskabet især ønsker at drage nytte af Flemming Dalgaards kompetencer inden for internationalt relaterede havne- og terminaloperationer. Flemming Dalgaard selv udtrykker både glæde og stolthed over opfordringen, og ser især frem til at arbejde med en virksomhed, han selv har fulgt tæt på sidelinjen gennem mange år.
Kilde: USTC