23948sdkhjf

Panamakanalens udvidelse må udskydes endnu en gang – til maj

Der var ellers lagt op til næsten et nytårsbrag hos Panama Canal Authorities i anledning af, at man meget snart forventede at kunne åbne sine nye sluser for trafik gennem kanalen – og dermed kraftigt udvide både sin kapacitet og størrelsen på de enheder, der kan gå igennem den travle shipping-genvej.
 
Men nu må det hele udskydes i hvert fald frem til maj måned, oplyser selveste Panamas præsident, Juan Carlos Varela, der optræder som talsmand i anledningen. Han benyttede samme anledning til, i tydelige politiske vendinger, at opfordre konsortiet bag udvidelse – det spansk ledede Grupo Unidos por el Canal de Panama – til at få sat fokus på opgaven og bruge mindre energi på at forfølge diverse juridiske aspekter omkring de efterhånden mange og lange forsinkelser.
 
Sidstnævnte tese henviser bl.a. til, at konsortiet allerede har fået tildelt 17 mio. dollars i erstatning for budgetoverskridelser og tabt arbejdstid. Penge, kanalmyndighederne skal betale. Oprindeligt skulle udvidelsen af kanalen have stået færdig i oktober 2014, men forsinkelserne har hobet sig op af forskellige årsager. Både med sluseudstyr, gravearbejder, arbejdsforstyrrelser og diverse andre årsager. Projektet blev ved fremlæggelsen i 2007 budgetteret til at koste 5,3 mia. dollars, men det beløb er længst langt overskredet.
 
Ki9lde: Panama Canal Authorithy
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078