Svitzer Australia har fireårig aftale med sine slæbebådsbesætninger
Strejkerne var i gang over en halv snes dage, inden den nye aftale blev indgået. Og det var specielt de ansatte maskinmestre og deres organisation, The Australian Institute of Marine and Power Engineers, der var utilfredse med indholdet af den nye aftale, idet de ønskede at fortsætte den individuelle aftaleform. Men den holdning er altså nu endevendt.
Strejkerne gik primært ud over begge havne i Sydney (vest og øst), Botany, Geelong, Newcastle, Brisbane, Adelaide, Melbourne, Fremantle (Perths havneby) og Kwinana. Og alle steder stoppede strejkerne al im- og eksport af kul, biler, bulkladninger generelt og containerhåndteringer. Der foreligger ikke noget om, hvor meget punktstrejkerne har kostet de involverede parter.
Kilde: Svitzer