Sidste uges grundstøder endelig ankommet til Aarhus
Bulkcarrieren 'Glory First', der natten til fredag i sidste uge grundstødte i Kattegat mellem Sømsø og Sjællandsodde, ligger nu i Aarhus Havn. Hertil ankom den natten til mandag, efter at den var blevet trukket fri søndag aften ved 20-tiden.
Ifølge TV2 Østjylland, der har talt med Forsvarets Operationscenter, er skibet mandag tilbageholdt i Aarhus, hvor der foretages dykkerundersøgelser af bunden.
Søværnet havde fredag støtteskibet 'Esbern Snare' ude ved 'Glory First', hvor det kunne konstateres, at der ikke var tegn på olieudslip fra skibet.
'Glory First' var på vej til Aarhus med en partlast af sojabønner fra Lorenzo i Argentina. Det græskejede skib opereres ud fra Singapore og repræsenteres i Aarhus af J. Godtfred Jensen Shipping.
Kilde: TV2 Østjylland/Søfart