Nybygningsordrerne faldt på globalt plan med 40 procent i 2015
Der er dog to segmenter, der går mod strømmen, og det er tankskibe og containerskibe. For tankskibenes vedkommende gik ordremassen frem med 14 procent til 424 enheder, mens der blev bestilt få procent flere containerskibe – svarende til 224 enheder. Men disse fremgange kan slet ikke opveje styrtdykket i andre segmenter.
Her nævner Clarksons Research især offshoresektoren, hvor nedgangen af ordrer var på 73 procent til 127 bestilte enheder. Og den nedgang matches næsten af tørlastmarkedet, hvortil der blev bestilt 68 procent færre skibe eller 250 omregnet i konkrete ordrer. De store tabere på den konto er de kinesiske og koreanske værfter, mens Japan lidt overraskende hævede sin barre med tre procent til 28,9 mio. t.dv.
Kilde: Clarksons Research