Simac-projekt om seksuelle krænkelser til søs vinder IDA-pris som årets bedste
Projektet tager udgangspunkt i at kortlægge omfanget seksuelle krænkelser i den danske handelsflåde og hvilke typer chikaner, der typisk opleves. Og så mange som 78 procent af de deltagende kvinder i undersøgelsen svarer, at de på et tidspunkt i karrieren har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed. Projektet tager også med i betragtning, at kvinder til søs er et meget nyt begreb, set over tid.
Projektet har allerede vundet stor opmærksomhed, og har bl.a. afstedkommet en fælles kronik fra Anne H. Steffensen, Andreas Nordseth og Ole Philipsen, henholdsvis adm. direktør i Danmarks Rederiforening, direktør i Søfartsstyrelsen og formand for CO Søfart med udtryk for stor støtte. Projektet har også medført initiering af tre konkrete initiativer på indsatsområdet mod seksuel chikane til søs.
Kilde: Simac