23948sdkhjf

Friplads til entreprenante studerende på årets MBO-konference

En donation fra Den Danske Maritime Fond sikrer et antal fripladser for entreprenante studerende til den kommende MBO-konference, der afholdes i Aalborg 28. april. Det oplyser EMUC, som sammen med Marcod i disse uger lægger sidste hånd på planlægningen af den tredje MBO (maritime business opportunities) konference.

Studerende med iværksætterdrømme - eller konkrete innovationsprojekter - inden for det maritime område kan således få betalt deltagergebyret på 1.800 kroner, hvis de ønsker at deltage i konferencen, som i år sætter fokus på netop maritimt entreprenørskab med overskriften ”from start-ups and scale-ups to spin-offs”.

Konferencen har som i de tidligere år to sideløbende spor efter en fælles introduktion til temaet om formiddagen. Spor 1 fokuserer på ”scale-ups og spin-offs” med oplæg fra bl.a. Xervo og Desmi, der begge på forskellige tidspunkter kan betegnes at være oplagte repræsentanter for denne type af maritime virksomheder. Spor 2 fokuserer på ”start-ups” og har oplæg fra uddannelses- og facilitator-siden.

Ud over de to spor vil der være mulighed for at møde maritime iværksættere. Og et panel med syv forskellige finansieringseksperter sidder ydermere klar til en såkaldt financing speed-coaching, hvor der gives en-til-en-sparring på en konkret idé eller business case. Lars Thrane, manden bag Thrane & Thrane, står for keynote-oplægget.

Interesserede studerende kan sende navn og e-mail til Dyveke Nielsen på: dn@maritimecenter.dk Tilbuddet fungerer efter først til mølle-princippet. Andre interesserede kan tilmelde sig her

Kilde: EMUC
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078