23948sdkhjf

Nordana Line har valgt Rickmers som repræsentant i Kina

Danske Nordana Line har indgået aftale med tyske Rickmers-Linie i Hamborg om, at den tyske rederikoncern skal fungere som repræsentant for Nordana Projects & Chartering på det kinesiske marked med virkning fra 17. marts i år. Dermed udbygges en eksisterende aftale mellem de to selskaber, idet Rickmers-Linie allerede repræsenterer Nordana i Japan.
 
Aftalen betyder, at Rickmers-Linie påtager sig at markedsføre Nordana Project & Chartering som operatør over for kinesiske kunder. Ydermere skal det tyske selskab supplere Nordana med nødvendig dokumentation og samabejde med agenturservicer og deres underagenter igen. Aftalen blev underskrevet ved en ceremoni i Shanghai.
 
Nordana driver selv en flåde på 25 projektlast- og multipurpose-enheder. Rederiet har sit eget asiatiske hovedkontor i Thailand og har selv mange relationer til det kinesiske marked, men har altså valgt at støtte sig mere direkte til Rickmers i denne ombæring, lyder det fra i rederiet i anledningen. Nordana er en del af Weco Group. 
 
Kilde: Nordana
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078