23948sdkhjf

Danske Exilator vinder årets "Green Ship Technology Award"

Exilator’s 3 i 1 udstødningsfiltersystem til skibsmotorer blev årets vinder af den internationale og meget prestigefyldte “Green Ship Technology Award”.

På den internationale Green Ship Technology Conference, som fandt sted i København den 15-17. marts 2016, blev Exilator’s unikke filter løsning udvalgt blandt et utal ansøgninger som årets bedste nyhed indenfor kategorien ”Miljøteknologi” til den maritime industri.  

Juryen lagde bl.a vægt på, at Exilator som en af de få havde fokuseret på nærmiljøet, at løsningen er forholdsvis simpel at installere, men er samtidig utrolig effektiv over for sodpartikler (PM), Kulilte (CO), NOx, og støj, og der desuden er et stort internationalt markedspotentiale, grundet skalerbarheden.

Exilator’s CEO & Partner Jesper Steenbuch udtaler:

”Vi er utrolig glade for denne anerkendelse. Vi har hele tiden vidst, at vores produkt var unikt, men at vinde den prestigefyldte pris, betyder at eksperter indenfor miljø og den maritime industri er enige med os.

Vi er allerede blevet kontaktet af flere mulige globale kunder og partnere, så det har stor betydning for os, både på den korte og lange bane. Vi vil samtidig gerne takke Søfartsstyrelsen, for at de har stillet et skib til rådighed, som har muliggjort at vi har kunne gennemteste vores system.”


Kilde: Exilator

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078