23948sdkhjf

Småaktionær i DFDS foreslog selvstændigt børsnoteret færge-datterselskab

En privat småaktionær havde forud for DFDS’ ordinære generalforsamling torsdag i sidste uge stillet forslag om en udskillelse af rederiets færgeaktiviteter med en selvstændig børsnotering for ad den vej at sikre kapital til en udskiftning af DFDS' fire aldrende færger mellem henholdsvis København og Oslo og mellem Holland og UK.  

”Selskabets ruter København-Oslo og Amsterdam-Newcastle udskilles i et datterselskab med henblik på en særskilt børsnotering af dette datterselskab. Selskabet skal efter en børsnotering fortsat eje minimum 50,1 procent af aktierne i datterselskabet. Provenuet fra en sådan børsnotering skal benyttes til at modernisere passagerskibe på København-Oslo-ruten inden for 1-3 år og på Amsterdam-Newcastle-ruten inden for 2-5 år.”

Således lød det stillede 7.b-spørgsmål i dagsordenen.

Bestyrelsen kunne imidlertid ikke tilslutte sig forslaget, og DFDS’ CEO, Niels Smedegaard, gjorde opmærksom på, at DFDS i forvejen havde den nødvendige kapital til at forny flåden, når tidspunktet er rigtigt.

Kilde: DFDS/Update Weekly
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079