MAN Diesel & Turbo med første officielle EGR Tier III-motor
EGR-systemer blev første gang - i en Man Diesel-motor - sendt til søs på et containerskib tilbage i 2010. Systemet baserer sig på at rense den ”oprindelige ” udstødsgas fra motoren, idet denne sendes gennem et særligt scrubber-kølersystem, før den sendes tilbage i selve motorsystemet i renset tilstand. I scrubberen udskilles de uønskede stoffer, der samles i skibets sloptanke.
De aktuelle motorer er også på anden vis en nyskabelse, idet de indgår som led i Man Diesels evaluering af mulighederne inden for anvendelse af større propellere og dermed større fremdrivningseffektivitet. Det kræver dog motorer, der kan yde mere uden at kræve mere plads etc. De kompakte G-motorer fra Man Diesel er netop konstrueret hen imod en sådan forbedring på energiskalaen med særligt sigte på tank- og bulksegmentet. Man Diesel vurderer selv, at man kan opnå en fuelbesparelse på mellem fire og syv procent den vej om.
Kilde: Man Diesel & Turbo