Fire besætningsmedlemmer fik brandskader på fransk færge
Mere alvorligt var det umiddelbart for færgens og de ombordværendes – der talte 493 passagerer og 111 besætningsmedlemmer – vedkommende, at skibet fik et generelt strømsvigt midt i Den Engelske Kanal som følge af kortslutningsbranden. Der kom dog hurtigt strøm og motorkraft på igen, og hele blackout-situationen varede kun et relativt kort øjeblik. Men nok til at sætte et større beredskabsapparat i gang.
Færgen besejler ruten mellem Quistreham ved Caen og Portsmouth, og lå ca. 30 sømil ud for den franske kyst, da alarmen gik. Det betød straks reaktion fra både SAR-centeret i Jobourg, udsendelse af redningshelikopter med læge om bord, udsendelse af en assistanceslæbebåd med mere på vej om nødigt. Men det endte altså med en noget udvidet redningsøvelse for alle involverede. Inklusive de spændte 493 passagerer.
Kilde: CROSS Jobourg