Stort vækstpotentiale for danske rederier i Mexico
Det mexicanske statsbesøg skydes i gang med et maritimt fokus, når kronprinsparret og det mexicanske præsidentpar besøger M/S Museet for Søfart i Helsingør. Herefter skal præsidentparret gennem et tæt program, der involverer adskillige af regeringens ministre samt kongefamilien.
Rederiforeningens adm. direktør, Anne H. Steffensen, mener, at besøget er udtryk for de gode og værdiskabende relationer mellem Danmark og Mexico, der er Latinamerikas næststørste land målt på økonomi og befolkning.
”Der er efterhånden tradition for jævnlige statsbesøg mellem Danmark og Mexico. Det styrker ikke kun de politiske bånd til en vigtig regional magt, men også de erhvervsmæssige bånd, hvilket kommer danske virksomheder til gode. I den forbindelse er jeg selvfølgelig glad for, at Danmarks søfartstraditioner vises frem under besøget, for jeg ved, at museet også fortæller om dansk søfart anno 2016,” siger Anne H. Steffensen.
Kilde: Danmarks Rederiforening