23948sdkhjf

Rolls-Royce Marine mener, robotskibe vil være operationelle fra 2020

På en større maritim konference i Helsinki – Advanced Autonomous Waterborne Application – lagde Rolls-Royce Marine ikke fingrene imellem omkring sine forventninger til den tekniske udvikling inden for skibsfarten. Her mener man, at droneteknologi etc. nu er så fremskreden, at man allerede fra 2020 vil se de første rene robotskibe i aktion.
 
Automatiseret shipping er fremtiden, godtgjorde CEO i Rolls-Royce Marine Mikael Makinen på konferencen, og han mente videre, at der ikke burde være alvorlige tekniske forhindringer at overvinde, før det kan ske. Både sensor- og styringsteknologier er så fremskredne, at den ”virtuelle kaptajn” står lige uden for døren til den førerløse bro.
 
Udfordringen er mere på kommercielt og reglementsmæssigt plan i forhold til en igangsættelse af de første projekter, vurderes det. Men et konsortium med bl.a. Turku Universitet og Finferries er allerede klar til at teste en ny sensorpakke på vej mod målet om bord på færgen 'Stella'. Rederiet ESL Shipping har endvidere givet tilsagn om at se på robotteknologi i shortsea-shippingsammenhæng.
 
Kilde: Rolls-Royce Shipping
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079