23948sdkhjf

Få arbejdsulykker i olieindustrien

Ulykkesfrekvensen i olie- og gasindustrien var i 2015 den næstlaveste i ti år. Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen har netop offentliggjort tallene på Olie Gas Danmarks sikkerhedskonference Task Force Zero i Esbjerg. 

Med 1,72 arbejdsulykker per 1 mio. arbejdstimer var ulykkesfrekvensen i 2015 den næstlaveste i 10 år. Kun 2013 var med 1,53 ulykker lavere, og sidste år var tallet 3,18 ulykker per 1 mio. arbejdstimer. 

"Offshorebranchens lave ulykkestal er er klart eksempel på, hvor langt man kan komme, når ledelsen sætter sig i spidsen for en professionel sikkerhedskultur, hvor man lærer af fejl og forebygger ulykker. Det kan alle brancher lære noget af, og som minister vil jeg gerne opfordre til, at flere virksomheder rykker arbejdet med arbejdsmiljø ind på direktionsgangen," siger beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen.

"Sikkerhed er vores license to operate, og det tages meget alvorligt. Derfor glæder vi os over de nye tal, som viser, at den store indsats hver dag på Nordsøen betaler sig. Men det må aldrig blive en sovepude. Målet, vi arbejder efter, vil altid være nul ulykker," siger Martin Næsby, adm. direktør i Olie Gas Danmark. 

Kilde: Olie Gas Danmark
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078