23948sdkhjf

Asien-Europa container-rater fortsætter faldet

Det går stadigvæk den forkerte vej med fragtraten på den tunge rute fra Asien til Nordeuropa - set fra rederiernes synspunkt.

Spotpriserne på at fragte en tyvefodscontainer (TEU) fra Shanghai til det nordlige Europa faldt i sidste uge med 6,9 procent til 271 dollars.

Det fremgår af data fra Shanghai Containerized Freight Index (SCFI) ifølge shippingmediet Journal of Commerce. Raten på ruten fra Asien til Europa, der er en af de travleste på de syv verdenshave, er nu faldet i to SCFI-aflæsninger i træk efter to uger med pæne ratestigninger.

Samlet set faldt det såkaldte Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der dækker over priserne på ruter fra Shanghai til en stribe destinationer i verden, med 3,6 procent til 472,1. Asien/Europa-ruterne vægter 20 procent i indekset.

SCFI ses som en retningspil for rateniveauet på de globale fragtruter, men man skal dog tage højde for, at de fleste rederier har afdækket en stor del af deres kapacitet med længerevarende - og mere givtige - kontrakter hos kunderne, og at der ikke er taget højde for udviklingen i brændstofpriserne.

Kilde: Ritzau Finans
 
 
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078