Skibsfarten har brug for flere kvinder
Der er få kvinder i den maritime verden. Det er en udfordring, da rederierne risikerer at blive ramt på konkurrenceevnen, hvis de kvindelige talenter vælger skibsfarten fra. Skibsfart er et traditionelt mandefag, hvor kun 2,5 procent af de sejlende officerer er kvinder. Kønsbalancen er bedre på rederikontorerne i land, men ofte er mændene i overtal, ikke mindst på ledelsesniveau.
”Det er et problem for rederierne, hvis kvindelige talenter vælger skibsfarten fra. Kompetencer og viden bliver kun et vigtigere konkurrenceparameter. Derfor skal vi have kvinderne med, så alle talenter kommer i spil til gavn for dansk skibsfart.”
Rederiforeningen sætter derfor fokus på kvinder i skibsfarten under Forskningens Døgn den 25. april 2016.
Kilde: Danmarks Rederiforening/LSH