Esbjerg mangler ingeniører
Esbjergs offshoreindustri risikerer at sakke bagud
Det er ikke lang tid siden Maersk Drilling forsøgte at besætte 1100 stillinger, og nu meldes der også om akut brug for arbejdskraft i Esbjergs offshoreindustri, skriver Børsen i dag.
Der meldes om tocifrede vækstrater fra Esbjergs offshoreindustri grundet stigende aktivitet i Nordsøen, men på grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft, kan de store aktører blive nødt til at vinke farvel til ordrer.
Der meldes om tocifrede vækstrater fra Esbjergs offshoreindustri grundet stigende aktivitet i Nordsøen, men på grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft, kan de store aktører blive nødt til at vinke farvel til ordrer.
Direktør for ABB-koncernen Kristian Ravn udtaler til Børsen, at han frygter at det ikke bliver dansk arbejdskraft der vil fylde de kommende ledige stillinger, i forbindelse med at koncernen har placeret det globale ansvar for et nyt forretningsområde i Esbjerg.
Kristian Ravn tilskriver idéen om, at olie- og gassektoren skulle være en industri i afvikling til manglen på dansk ingeniør-interesse, og mener en national handlingsplan kunne have en positiv afsmitning på viljen og lysten hos danske ingeniører.
Også Semco Maritime står lige nu og mangler arbejdskraft i Esbjerg. De har i øjeblikket 40 ledige stillinger, og regner med en stigning i antallet af medarbejdere frem til 2015. Samtidig forventes det, at Dong Energi snart vil gå i gang med udbygningen af det nye Hejre-felt, skriver Børsen.