Scandlines bag cykelløb fra Berlin til København
Scandlines arrangerer i 2012 et nyt endagsløb fra Tyskland til Danmark
Den 18. august kl. 00.01 lyder startskuddet til en af 2012 potentielt største cykelevents.
Her præsenterer Scandlines, Mercedes-Benz CPH og Kræftens Bekæmpelse nemlig endagsløbet ”Berlin-Copenhagen”, hvor det forventes at op mod 800 danskere og tyskere vil cykle fra Berlin til København.
Feltet kommer til at køre med politieskorte fra Berlin op igennem delstaterne Brandenburg og Mecklenburg-Vorpommern, inden der i Rostock bliver mulighed for en tiltrængt pedal-pause, når Scandlines’ nye færger Berlin og Copenhagen sørger for mad, massage og transport til cykelmotionisterne, inden de får dansk jord under hjulene i Gedser.
Etapen er 430 kilometer og bliver derfor et af de længste endagsløb i Nordeuropa.
Man kan melde sig til cykelløbet på via cykelevent.dk