Daily Maersk går fra syv til seks afgange
Daily Maersk fjerner en af deres ugentlige afgange mellem Fjernøsten og Nordeuropa
”Daily Maersk” bliver en smule mindre ”daily”. Maersk Lines’ service fra Fjernøsten til Nordeuropa skærer nemlig nu ned på antallet af sejlinger, så de syv ugentlige afgange bliver til seks.
”Daily Maersk” blev lanceret i oktober 2011, og har indtil udtrækningen af AE-8-ruten i slutningen af januar haft syv daglige afgange, således af kunder maksimalt skulle vente 24-timer inden deres varer blev fragtet.