23948sdkhjf

SOK indsætter isbrydere

Der er nu indsat isbrydere i Limfjorden og i Smålandsfarvandet
Så er årets første isbrydere fra Søværnets Operative Kommando sat ind.
 
SOK oplyser, at der nu i Limfjorden og i Smålandsfarvandet er blevet brug for isbrydere. I Limfjorden er det bugserbåden Zenit mens bugserbåden Stevns tager sig af at holde indsejlingen til Nykøbing Falster fri.
 
Mens temperaturen i Danmark er faldet drastisk det seneste dage, er også havtemperaturen fulgt godt med. Den er nu så lav, at is er begyndt at danne sig på de mere åbne farvande. Isdannelsen vil i første omgang især forekomme i Kattegat nord for Sjællands Odde, mens der i den kommende uge vil forekomme is over det meste af Kattegat, oplyser SOK.
 
Nord for Læsø, langs kysten i Aalborg Bugt og i det jyske Vadehav kan der især være stærk afkøling af havoverfladen, mens der også vil forekomme is i Smålandsfarvandet, i fjorde og langs kyststrækninger,  fortæller Carsten Hansen, oceanograf i prognosesektionen hos Forsvarets Center for Operativ Oceanografi.
 
Andre har også hidkaldt sig assistance i de tocifrede kuldegrader. Statens Istjeneste har blandt andet chartret to isbrydere til at hjælpe med at løse opgaven i Limfjorden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094