Mols-Linien går i offensiven
Mols-Linien anskaffer en af verdens største katamaranfærger og går dermed i offensiven efter flere svære år
Efter en turbulent periode tager Mols-Linien et offensivt spring fremad med anskaffelsen af langt større tonnage primært til ruten mellem Aarhus og Odden.
Den nye superfærge, som i dag hedder Norman Arrow, sejlede tidligere mellem Portsmouth og Le Havre. Skibet er 112 m langt og kan tage 417 personbiler, hvilket er næsten dobbelt så mange som Max Mols, den største af rederiets nuværende tre færger. Inklusive besætning kan der være 1.200 personer om bord på det nye skib – Max Mols kan rumme 780 personer.
Samtidigt meddeler Mols-Linien, at hovedsædet flyttes fra Ebeltoft til Aarhus. Flytningen får betydning for ca. 30 medarbejdere, der arbejder i Ebeltoft. De får alle tilbud om at flytte med.
Læs mere i Søfart fredag