Alfa Laval får hul på scrubber-salg
Hollandske Spliethoff køber system til 28 MW-maskineri
Efter tre års prøvekøring (med succes) på DFDS' Ficaria Seaways (ex Tor Ficaria) er Alfa Laval Marine & Diesel i Aalborg nu klar til at sætte sit første kommercielt afsatte system i drift.
Det bliver på et af hollandske Spliethoffs skibe, der mestendels opererer i nordeuropæisk område, hvor ECA-reglerne træder i kraft i 2015. Systemet bliver samtidigt rekordstort, idet der er tale om et maskineri på 28 MW, hvor Ficaria Seaways' maskineri er på 21 MW.
Ordren betegnes som noget af et break through i markedet for Alfa Laval (der overtog systemudvikleren Aalborg Industries i maj sidste år).