Hamborg vipper Antwerpen af pinden
Hamborg genvinder titlen som Europas andenstørste havn
Antwerpen må nu pænt hoppe ned fra podiet, når de største havne i Europa skal kåres. For mens Rotterdam stadig er indehaver af den største, går andenpladsen nu til Hamborgs havn.
”Vi er glade for, at havnen oplevede en vækst over gennemsnittet i den samlede omsætning, såvel som i containerhåndtering i 2011,” fortæller Claudia Roller, leder af Hamburg Hafen Marketing, der bakkes op af klare tal.

I 2011 håndterede Hamborg nemlig 9 millioner teu, hvilket svarer til en stigning på 14,2 procent. I alt steg havnens samlede omsætning med 9,1 procent og nåede 132 millioner tons.
Mens alle de store handelsområder så en positiv vækst, men den største stigning var at finde i handlen mellem Hamborg og Nordamerika.
Fra august i år vil Hamborg dog have en ny rival på markedet at kæmpe imod, når JadeWeserPort i Wilhelmshaven er sat til at åbne. Den nye terminal har allerede annonceret 70 procents rabat på sine takster frem til december 2013.