US-domstol "snyder" heldige skattejægere
Kæmpeskat fra sunket skatteskib overdrages til Spanien
Efter fem års slagsmål ved en føderal domstol i Georgia kan Spanien se frem til at få en kæmpe guld- og sølvskat til en værdi af 2,6 mia. kr. udleveret fra det bjærgningsselskab, der hentede den op.
Skatten består af over 600.000 guld- og søvmønter, der i starten af 1800-tallet blev præget i Peru, der dengang var en spansk provins. Men skatten gik ned sammen med det skib (Nuestra Senora de las Mercedes), der skulle sejle den hjem til Spanien. Skibet blev sammen med andre i en spansk konvoj angrebet af Royal Navy og det sprang i luften ud for Cape Santa Maria i Portugal efter at være blevet ramt i krudtkammeret.
Skatten blev i 2006 bjærget af det amerikanske bjærgningsselskab Odyssey Marine Exploration, men den tilhører altså den spaanske stat og skal derfor returneres, lød dommen fra Atlanta-domstolen.